Studentermedhjælper til Deloittes skatteafdeling inden for personskat i Aarhus

Er du blandt de allerbedste på dit studie? Og har du interesse for personskat og beskatning af personer på tværs af landegrænser? Så kan jobbet som studentermedhjælper i landets største rådgivnings- og revisionsfirma være noget for dig!

What impact will you make?
Vil du gøre en forskel, mens du vokser i en dynamisk og inkluderende kultur funderet på samarbejde, nysgerrighed og høje ambitioner? Så er Deloitte stedet for dig. Vi sætter en ære i at se og frigive dit fulde potentiale og tilbyder dig et stærkt fagligt fællesskab, hvori du kan udfolde dine særlige interesser.

Dit team
Du bliver en del af vores Deloitte Tax, som lige nu består af ca. 260 medarbejdere på nationalt plan. Vi er fordelt på forskellige fagområder; Cross Border Tax, Business Tax, Global Employer Services og Indirect Tax.

Dine opgaver
Her vil du blive tilknyttet Global Employer Services, hvor dit arbejdsområde bliver, at bidrage til betjeningen af kunder inden for personskat samt administrativt arbejde. Vores kunder repræsenterer et bredt udsnit af store, mellemstore og mindre kunder inden for forskellige brancher. Arbejdet vil bestå i at assistere vores medarbejdere inden for personskat, hvor du blandt andet får en række interne administrationsopgaver samt delopgaver i forbindelse med opgaveløsningen. Alle opgaver vil blive løst i tæt samarbejde med erfarne kollegaer.

Du vil få base på vores Aarhus kontor, hvor der sidder i alt 35 skattemedarbejdere. Vi forventer, at du kan arbejde ca. 10-15 timer om ugen med gensidig fleksibilitet.

Vi tror på, at ledelse eksisterer på alle niveauer. Derfor dyrker vi en kultur, hvori du opmuntres til at tage ansvar og lede på netop dit udviklingsniveau.

Vi har fokus på høj faglighed og personlig udvikling gennem målrettet intern og ekstern uddannelse samt de spændende daglige arbejdsopgaver. Vores ledelsesstil er uformel, og vi har en afslappet omgangstone - også selvom hverdagen indimellem er travl.

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du studerer HA, HA(jur.) jura, økonomi, cand.merc.aud. eller anden relevant uddannelse med interesse for skat. Derudover forventer vi, at du:

  • Behersker dansk og engelsk på højt niveau, både skriftligt og mundtligt
  • Er ambitiøs, engageret og indstillet på en krævende hverdag

Impact that matters
Vi er alle drevet af vores fælles formål – at gøre en forskel. Hver eneste dag. Vi måler succesen af vores løsninger på kvaliteten, integriteten og innovationen, og kun det bedste er godt nok. For vi vil ikke blot udvikle løsninger. Vi vil sætte et mærkbart aftryk, der skaber positive og afgørende forandringer både for menneskene omkring os, vores kunder og samfundet.

Kontakt og ansøgning
Send os din ansøgning, dit CV, kopi af seneste karakterudskrift samt andre relevante dokumenter ved at klikke på linket herunder. Ansøgningsfristen er d. 1. august 2018. Vi behandler ansøgningerne og indkalder løbende til samtale, og derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen hurtigst muligt. Du er velkommen til at kontakte Senior Manager, Louise Kløve på telefon 3093 4526, hvis du har konkrete spørgsmål til jobbet. Du kan læse mere om Deloitte på deloitte.dk og om karriere i Deloitte på karriere.deloitte.dk.

 
Ansøgningsfrist: 01-08-2018
Arbejdstid: Deltid
Arbejdsdage: Dag
Arbejdssted: Aarhus
Hjemmeside: http://karriere.deloitte.dk
Søg online: