Nyuddannet økonomiassistent der er digital minded og som evner at omsætte forandringer til meningsfyldte løsninger

Deloitte Outsourcing i Silkeborg søger en økonomiassistent, der kan være med til at sætte den digitale agenda og samtidig have fokus på løsning af vores kundeopgaver på et højt fagligt niveau. Deloitte Outsourcing assisterer med den løbende sparring og udførelse af de bogholderimæssige forhold, herunder effektiviseringer, løbende bogføring, lønmæssige assistance mv.

What impact will you make?
Vil du gøre en forskel, mens du vokser i en dynamisk og inkluderende kultur funderet på samarbejde, nysgerrighed og høje ambitioner? Så er Deloitte stedet for dig. Vi sætter en ære i at se og frigive dit fulde potentiale og tilbyder dig et stærkt fagligt fællesskab, hvori du kan udfolde dine særlige interesser.

Dit team
Fra dag ét vil du indgå i forskellige team, hvor du løser kundeopgaver og får sparring fra erfarne kollegaer. Vores kontor i Silkeborg består af 100 medarbejdere inden for revision, skat og moms samt outsourcing. Du vil være en del af et team på 21 kollegaer, der erfaringsmæssigt spænder fra studentermedhjælper til den mere rutinerede. Der er tæt samarbejde mellem vores revisionsafdeling og outsourcing.

Dine opgaver
Du vil som en del af Deloitte Outsourcing indgå i et team, der løser mangeartede opgaver for vores kunder og revisionsforretning. Fra dag ét vil du løse kundeopgaver modtage sparring fra erfarne kolleger. Du skal være motiveret for at lære og tilegne dig en masse viden - både fagligt og personligt. Dine primære opgaver vil være:

  • Bogholderi
  • Ad hoc arbejde inden for digitalisering
  • Fungere som assistent for op til flere konsulenter
  • Ansvarlig for egne kunder

Vi tilbyder dig et udfordrende job med store udviklingsmuligheder og en læringskurve der passer til dig. Du bliver en del af en dynamisk, ambitiøs og erfaren organisation, der lægger vægt på høj kvalitet i alle sammenhænge. Vi har et stærkt socialt miljø og en uformel omgangstone. Vi tror på, at ledelse eksisterer på alle niveauer. Derfor dyrker vi en kultur, hvori du opmuntres til at tage ansvar og lede på netop dit udviklingsniveau.

Dine kvalifikationer
Du har viljen og lysten til at lære. Du har kan godt lide tal og kontakt til kunder. Du har måske et par års erfaring inden for bogholderi og måske en kontoruddannelse eller lignende fra enten en økonomifunktion eller fra revisionsbranchen. Digitale løsninger er for dig spændende og naturlige og du drives af læring og udvikling. Som person er du åben for læring og forandringer. Vi er yderst fleksible og ligeledes er du. Du trives i en afvekslende hverdag, der indeholder såvel rutineprægede som mere komplekse arbejdsopgaver. Du har en grundlæggende faglig nysgerrighed der gør, at du ser muligheder i alle opgaver og er initiativrig i dit arbejde og tilgangen til nye opgaver og kunder.

Impact that matters
Vi er alle drevet af vores fælles formål - at gøre en forskel. Hver eneste dag. Vi måler succesen af vores løsninger på kvaliteten, integriteten og innovationen, og kun det bedste er godt nok. For vi vil ikke blot udvikle løsninger. Vi vil sætte et mærkbart aftryk, der skaber positive og afgørende forandringer både for menneskene omkring os, vores kunder og samfundet.

Kontakt og ansøgning
Send os din ansøgning, dit CV samt andre relevante dokumenter ved at klikke på linket herunder. Ansøgningsfristen er d. 1. august 2018. Vi behandler ansøgningerne og indkalder løbende til samtale, og derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen hurtigst muligt. Du er velkommen til at kontakte Morten Slott Sørensen på telefon 27 21 76 20, hvis du har konkrete spørgsmål til jobbet. Du kan læse mere om Deloitte på deloitte.dk og om karriere i Deloitte på karriere.deloitte.dk

 
Ansøgningsfrist: 01-08-2018
Arbejdstid: Heltid
Arbejdsdage: Dag
Arbejdssted: Silkeborg
Hjemmeside: http://karriere.deloitte.dk
Søg online: