Studentermedhjælper med talent inden for tal og evne til at udfordre og tænke nyt i Outsourcing

Tør du tænke nyt og udfordre gårsdagens løsninger? Er du proaktiv og tager selvstændigt ansvar for at løse dine opgaver i høj kvalitet? Smitter dit gode humør og sætter du en ære i at levere en god service hver eneste gang? - så er det måske dig vi leder efter.

Deloitte Outsourcing i Silkeborg søger dygtige studentermedhjælpere til at løse en række spændende opgaver.

What impact will you make?
Vil du gøre en forskel, mens du vokser i en dynamisk og inkluderende kultur funderet på samarbejde, nysgerrighed og høje ambitioner? Så er Deloitte stedet for dig. Vi sætter en ære i at se og frigive dit fulde potentiale og tilbyder dig et stærkt fagligt fællesskab, hvori du kan udfolde dine særlige interesser.

Dit team
Fra dag ét vil du indgå i forskellige team, hvor du løser kundeopgaver og får sparring fra erfarne kollegaer. Du skal være motiveret for at lære og tilegne dig en masse viden - både fagligt og personligt. Vores kontor i Silkeborg består af 100 medarbejdere fordelt på revision, skat og moms samt outsourcing. Du vil være en del af et team på 20 kollegaer, der erfaringsmæssigt spænder fra studentermedhjælpere til de mere garvede. Der er tæt samarbejde mellem vores revisionsafdeling og outsourcing.

Dine opgaver
Som studentermedhjælper i Outsourcing indgår du i et team, der løser mangeartede opgaver for vores kunder og revisionsforretning. Dine primære opgaver vil være:

  • Bogføring
  • Ad hoc opgaver
  • Digitalisering og standardisering.

Vi tror på, at ledelse eksisterer på alle niveauer. Derfor dyrker vi en kultur, hvori du opmuntres til at tage ansvar og lede på netop dit udviklingsniveau.

Dine kvalifikationer
Du er i gang med en relevant uddannelse inden for finans, økonomi eller lignende og har nogle år tilbage på studiet. Det er dig som person, der er det vigtigste, så tøv ikke hvis din uddannelse ikke falder ind i en af disse kategorier. Det er vigtigt for os, at du har gode kommunikative evner i skrift og tale både på dansk og engelsk. Endvidere har du gode IT-kundskaber.

For at kunne servicere forretningen bedst muligt, er det vigtigt, at du er fleksibel, omstillingsparat og samtidig serviceminded.

Du skal motiveres af at arbejde i en travl hverdag, hvor prioriteringer ændres løbende og være interesseret i at tilegne dig nye kompetencer og ny viden om Deloittes arbejdsgange og processer.

Som studentermedhjælper er du struktureret, du kan bevare overblik og du tager ansvar for egne opgaver. Du har gå-på-mod, er proaktiv og er ikke bange for at kaste dig ud i nye opgaver. Det falder dig også naturligt at stille spørgsmålstegn ved det du laver og komme med nye ideer og forslag til opgaveløsninger samtidig med, at du yder en god service og formår at holde hovedet koldt i travle perioder.

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig en stilling på forventeligt 10-15 timer i gennemsnit/uge, hvor du får muligheden for at blive en del af et velfungerende team. I Outsourcing tilbyder vi dig en afvekslende arbejdsdag med varierende arbejdsopgaver, kvalitetsbevidste og professionelle kollegaer og et arbejdsmiljø, som lægger vægt på den enkelte medarbejders motivation og udvikling samt trivsel. For at kunne servicere vores kunder bedst muligt, er det vigtigt, at du er fleksibel, omstillingsparat og samtidig serviceminded. Når du har færdiggjort din uddannelse ser vi, at du fortsætter i Deloitte som graduate, hvor din læring vil fortsætte.

Impact that matters
Vi er alle drevet af vores fælles formål - at gøre en forskel. Hver eneste dag. Vi måler succesen af vores løsninger på kvaliteten, integriteten og innovationen, og kun det bedste er godt nok. For vi vil ikke blot udvikle løsninger. Vi vil sætte et mærkbart aftryk, der skaber positive og afgørende forandringer både for menneskene omkring os, vores kunder og samfundet.

Kontakt og ansøgning
Send os din ansøgning, dit CV samt andre relevante dokumenter ved at klikke på linket herunder. Ansøgningsfristen er d. 1. juli. Vi behandler ansøgningerne og indkalder løbende til samtale, og derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen hurtigst muligt. Du er velkommen til at kontakte Morten Slott Sørensen på telefon 27 21 76 20, hvis du har konkrete spørgsmål til jobbet. Du kan læse mere om Deloitte på deloitte.dk og om karriere i Deloitte på karriere.deloitte.dk.

 
Ansøgningsfrist: 01-07-2018
Arbejdstid: Deltid
Arbejdsdage: Dag
Arbejdssted: Silkeborg
Hjemmeside: http://karriere.deloitte.dk
Søg online: