Deloitte søger ambitiøs studentermedhjælper til vores business tax afdeling i Aarhus

Er du blandt de bedste på dit studie, og har du interesse for selskabsskat - så læs videre her:

What impact will you make?

Vil du gøre en forskel, mens du vokser i en dynamisk og inkluderende kultur funderet på samarbejde, nysgerrighed og høje ambitioner? Så er Deloitte stedet for dig. Vi sætter en ære i at se og frigive dit fulde potentiale og tilbyder dig et stærkt fagligt fællesskab, hvori du kan udfolde dine særlige interesser. 

Dit team

På landsbasis er vi ca. 230 medarbejdere i skatteafdelingen fordelt på forskellige fagområder. Vores business tax team består af ca. 35 engagerede medarbejdere fordelt på vores kontorer i hele landet. På kontoret i Aarhus får du 40 kolleger i skatteafdelingen, der arbejder inden for hhv. Cross Border Tax, Business Tax, Global Employer Services, Transfer Pricing og Indirect Tax. Vi har fokus på høj faglighed og personlig udvikling gennem målrettet intern og ekstern uddannelse samt de spændende daglige arbejdsopgaver. Vores ledelsesstil er uformel, og vi har en afslappet omgangstone - også selvom hverdagen indimellem er travl.

Dine opgaver

Dit arbejdsområde vil være at bidrage til betjeningen af kunder inden for business tax, generel selskabsskat samt administrativt arbejde, herunder vidensdeling. Vores kunder repræsenterer et bredt udsnit af store og mellemstore internationale virksomheder inden for forskellige brancher. Arbejdet vil bestå i at assistere vores business tax medarbejdere, hvor du blandt andet får en række interne administrationsopgaver samt mindre delopgaver i forbindelse med:

  • Skattefrie omstruktureringer
  • Rekonstruktion
  • Generationsskifter
  • Aktionærlån

Vi løser spændende og varierede opgaver i et fagligt og forretningsmæssigt miljø, som hele tiden er under forandring.

Vi tilbyder

Muligheder for personlig og faglig udvikling, hvor du bliver en del af en ung dynamisk afdeling, som giver dig en afvekslende og udfordrende hverdag. Vi forventer, at du kan arbejde ca. 10-15 timer om ugen med gensidig fleksibilitet.

Dine kvalifikationer

  • Du studerer cand.merc.jur., cand.jur., cand.merc.aud. eller anden relevant uddannelse, og skal påbegynde dit 9. semester sommeren 2018.
  • Du brænder for selskabsskatteret
  • Du er ambitiøs, engageret og indstillet på en krævende hverdag.
  • Du behersker dansk og engelsk på højt niveau, både skriftligt og mundtligt.
  • Du kan tiltræde stillingen 1. september 2018.

Impact that matters

Vi er alle drevet af vores fælles formål - at gøre en forskel. Hver eneste dag. Vi måler succesen af vores løsninger på kvaliteten, integriteten og innovationen, og kun det bedste er godt nok. For vi vil ikke blot udvikle løsninger. Vi vil sætte et mærkbart aftryk, der skaber positive og afgørende forandringer både for menneskene omkring os, vores kunder og samfundet.

Kontakt og ansøgning

Send din ansøgning, CV samt kopi af relevante dokumenter, herunder kopi af seneste karakterudskrift, til os ved at benytte vores online ansøgningsfunktion på www.karriere.deloitte.dk. Send din ansøgning allerede i dag og senest den 25. juni 2018. Vi holder ansættelsessamtaler løbende og tiltrædelsestidspunktet er 1. september. Du er velkommen til at kontakte partner Nikolaj Vinther på tlf. +45 26 35 62 56, hvis du har spørgsmål til stillingen.

 

 

 
Ansøgningsfrist: 25-06-2018
Tiltrædelse: 01-09-2018
Arbejdstid: Deltid
Arbejdsdage: Dag
Arbejdssted: Aarhus
Hjemmeside: http://karriere.deloitte.dk
Søg online: