Deloitte søger Finansøkonomer og Financial controllere, der kan omsætte tal til viden i spændende praktikforløb

Har du talent inden for tal, og er du hurtig til at regne den ud? Har du lyst til et spændende og udfordrende praktikforløb hos Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma? Hvis svaret er 2 x ja, tilbyder vi dig en noget for noget-deal: Hvis du er ambitiøs og parat til at arbejde hårdt for at nå dine mål, giver vi dig til gengæld et unikt indblik i arbejdet som revisor i Deloitte, hvor du får alle muligheder for at indfri dit fulde potentiale. Deloitte søger lige nu dygtige og ambitiøse Finansøkonomer og Financial controllere til praktikforløb fra januar til marts 2019.

Er du en talfikseret teamplayer?

I Deloitte går høj faglighed hånd i hånd med en uformel teamkultur og et stærkt socialt sammenhold. Med andre ord er din personlighed lige så vigtig som din faglighed. Både vi og vores kunder forventer, at Deloittes services og leverancer er af højeste kvalitet og bygger på dyb indsigt i den enkelte kundes virkelighed. Det er derfor ikke nok, at du kan dokumentere gode karakterer. Vi lægger også vægt på, at du er en haj til at skabe relationer, er en teamplayer, og at du helt naturligt tager ansvar. Desuden er det vigtigt, at du kan bevare overblikket, og at du altid møder kunder og kolleger med en positiv indstilling og nysgerrighed.

Hvordan bliver din hverdag?

Som praktikant vil du indgå som kollega i en af vores revisionssektioner og komme til at arbejde med kunder, som spænder fra de små selvstændige til de store børsnoterede. Fra dag ét vil du indgå i flere forskellige teams, hvor du løser opgaver, møder kunder og får sparring fra erfarne kolleger. Du skal derfor være motiveret for at lære og tilegne dig en masse kompetencer - både fagligt og personligt.

Vi kræver med andre ord en hel del af dig, men til gengæld får du mulighed for at omsætte den teori, du har lært på studiet, til praksis. Og som bonus finder du måske ud af, om en karriere inden for revision er noget for dig - og om du eventuelt skal starte som Audit Graduate hos os fra august 2019.

Skal du være vores nye praktikant?

Så send din ansøgning, dit CV, relevante karakterbeviser og andet, du synes, vi skal se, via vores online ansøgningsformular. Ansøgningsfristen er d. 1. september 2018, og forløbet starter i januar 2019. Vi holder samtaler løbende, så vi synes, at du skal sende din ansøgning til os hurtigst muligt. Har du spørgsmål til praktikforløbet, kan Martin Bonde-Mortensen kontaktes på +45 30 93 56 00.

Om Deloitte

Deloitte Danmark har cirka 2.600 ansatte fordelt på 10 regionale kontorer. Ud over revision har vi selvstændige afdelinger med konsulentydelser inden for skat, risikostyring og intern revision, consulting, økonomi, it og regnskab samt finansiel rådgivning. Deloitte Danmark er en del af Deloitte Global, der er et af verdens største revisions- og rådgivningsvirksomheder med 225.000 medarbejdere fordelt på kontorer i hele verden.

Du kan læse meget mere om Deloitte på deloitte.dk og om karriere på karriere.deloitte.dk. Livet som praktikant i Deloitte, minder på mange måder om livet som revisortrainee. Er du nysgerrig på at læse mere, så kig forbi facebook.com/revisortrainee.

 
Arbejdstid: Heltid
Arbejdsdage: Dag
Arbejdssted: København
Hjemmeside: http://karriere.deloitte.dk
Søg online: