Planner - Administrativ medarbejder

Overblik, struktur og engagement

What impact will you make?

Vil du gøre en forskel, mens du vokser i en dynamisk og inkluderende kultur funderet på samarbejde, nysgerrighed og høje ambitioner? Så er Deloitte stedet for dig. Vi sætter en ære i at se og frigive dit fulde potentiale og tilbyder dig et stærkt fagligt fællesskab.  

Dit team

Du vil komme til at arbejde i Risk Advisory. Risk Advisory er i rivende udvikling, ligeledes er vores Business Support funktion. I Business Support er vi 10 dygtige medarbejdere Du bliver en del af en dynamisk, ambitiøs og erfaren organisation, der lægger vægt på ordentlighed, fællesskab og høj kvalitet i alle sammenhænge.

Dine opgaver

Vi har i Business Support en bred vifte af opgaver, der alle medvirker til at understøtte vores forretning.

Opgaverne kan strække sig fra onboarding af nye medarbejdere, oprettelse af opgaver i SAP, planlægning af kundeopgaver, kompetenceudvikling m.v.

Du vil primært have fokus på planlægning af vores kundeopgaver samt oprettelse af opgaver i vores CRM system (SAP).

Omkring planlægningen vil du få et tæt samarbejde med alle medarbejdere i Risk Advisory, både konsulenter og managers. Planlægningen vil ske i samarbejde med erfarne kolleger i Business Support, der allerede i dag varetager lignende opgaver.

Vi tror på, at ledelse eksisterer på alle niveauer. Derfor dyrker vi en kultur, hvori du opmuntres til at tage ansvar og lede på netop dit udviklingsniveau. Du vil referere til lederen af Business Support.    

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du kommer med erfaring som planlægger fra en lignende stilling og du er fortrolig med anvendelsen af It, herunder Excel og SAP (eller lign.).

I teamet udvikler vi hele tiden forretningen og optimerer vores arbejdsgange. Det vil være en fordel at have deltaget i lignende arbejde tidligere. Du tager derfor naturligt ejerskab og kan proaktivt løbe med opgaver og projekter.

Du har en systematisk og struktureret arbejdsstil og fungerer fint i et hektisk miljø med mange bolde i luften. Du har en positiv og udadvendt holdning, og er i stand til at kommunikere klart og effektivt på alle niveauer.

Vi forventer at du har en konstruktiv og pragmatisk tilgang, men samtidig at du også formår at arbejde efter veldefinerede retningslinjer.

Derudover trives du i et job med mange snitflader og er god til at opbygge samarbejdsrelationer. Du er udadvendt, serviceminded og ønsker altid at levere højeste kvalitet.

Impact that matters

Vi er alle drevet af vores fælles formål - at gøre en forskel. Hver eneste dag. Vi måler succesen af vores løsninger på kvaliteten, integriteten og innovationen, og kun det bedste er godt nok. For vi vil ikke blot udvikle løsninger. Vi vil sætte et mærkbart aftryk, der skaber positive og afgørende forandringer både for menneskene omkring os, vores kunder og samfundet.        

Kontakt og ansøgning

Send os din ansøgning, dit CV samt andre relevante dokumenter ved at klikke på linket herunder. Ansøgningsfristen er 25. april 2018. Vi behandler ansøgningerne og indkalder løbende til samtale, og derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen hurtigst muligt. Du er velkommen til at kontakte Director Steen Reuss på telefon 40310669, hvis du har konkrete spørgsmål til jobbet. Du kan læse mere om Deloitte på deloitte.dk og om karriere i Deloitte på karriere.deloitte.dk.

 
Ansøgningsfrist: 25-04-2018
Arbejdstid: Heltid
Arbejdsdage: Dag
Arbejdssted: København
Hjemmeside: http://karriere.deloitte.dk
Søg online: