Konsulent med interesse for arktiske forvaltnings- og forretningsmæssige udfordringer og løsningsmodeller?

Er du klar til at udfordre dig selv i nogle anderledes rammer? Rammer dig giver dig mulighed for faglig udvikling og nogle erfaringer og oplevelser, du ikke får andre steder.

Så kom til Grønland (eller måske du er her allerede).

Grønland er ikke til at overse. Med sin strategiske beliggenhed og rige naturressourcer har mange virksomheder et godt øje til Grønland.

Som konsulent hos Deloitte i Grønland vil du blive udfordret både fagligt, personligt og kulturelt - og vigtigst af alt er, at du får en oplevelse for livet.

What impact will you make?

Vil du gøre en forskel, mens du vokser i en dynamisk og inkluderende kultur funderet på samarbejde, nysgerrighed og høje ambitioner? Så er Deloitte stedet for dig. Vi sætter en ære i at se og frigive dit fulde potentiale og tilbyder dig et stærkt fagligt fællesskab, hvori du kan udfolde dine særlige interesser.

Dit team

Vi er knap 20 medarbejdere, der servicerer små, mellemstore og større virksomheder og offentlige organisationer. Sammen har vi et stærkt socialt sammenhold, som vi også sætter pris på uden for arbejdstiden. Vi kan fx finde på at tage ud og sejle, gå på jagt eller vandre sammen for at nyde den grønlandske natur, og hvis du gerne vil nyde en god bog i ro og mag, er det naturligvis også helt på sin plads. Vores inkluderende kultur er kernen i Deloitte og grunden til, vi kan kalde os et af livets vigtigste fællesskaber for vores medarbejdere. Vi værdsætter diversitet i baggrunde, erfaringer og ideer og fremelsker en kultur, hvori alle kan bringe deres autentiske jeg i spil. 

Dine opgaver

Du skal selvstændig servicere vores kunder - ofte i et samarbejde med vores specialister fra de andre nordiske lande.

Vi arbejder mest med den offentlige sektor - og primært med områder inden for samfundsøkonomisk analyse, økonomistyring, effektivisering og effektstyring.

Ambitionerne om, hvad vi kan hjælpe med fra kontoret i Nuuk omfatter også hjælp til udvikling og formulering af udviklingsplaner, strategier, organisation og operationel optimering.

Derudover vil du blive inddraget i vores forvaltningsrevisionsopgaver for Selvstyret og kommunerne, hvor God Offentlig Revisionsskik bliver obligatorisk fra 2018.

Dine kvalifikationer

Du har formentlig en økonomisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse - og du er nysgerrig for, hvordan man arbejder med forvaltning og forretning i et samfund med 56.000 indbyggere, en geografisk spredt befolkning og ganske høje ambitioner.

Du er en dygtig projektleder og en skarp analytiker. Du er god til at facilitere og formulerer dig godt i såvel skift som tale.

Du har allerede arbejdet en del med analyser i den offentlige sektor - og har nogle års erfaring som konsulent.

Som person er du nysgerrig - og har stor respekt for den grønlandske kultur og det grønlandske sprog.

Du er positiv, engageret, udadvendt og så besidder du en god portion sund fornuft og situationsfornemmelse.

Impact that matters

Vi er alle drevet af vores fælles formål - at gøre en forskel. Hver eneste dag. Vi måler succesen af vores løsninger på kvaliteten, integriteten og innovationen, og kun det bedste er godt nok. For vi vil ikke blot udvikle løsninger. Vi vil sætte et mærkbart aftryk, der skaber positive og afgørende forandringer både for menneskene omkring os, vores kunder og samfundet.

Kontakt og ansøgning

Send os din ansøgning, dit CV samt andre relevante dokumenter ved at klikke på linket herunder. Ansøgningsfristen er 12. marts 2018. Vi behandler ansøgningerne og indkalder løbende til samtale, og derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen hurtigst muligt. Du har sikker nogle spørgsmål inden du vil beslutte dig for at flytte til Grønland - så ring eller skriv endelig til Bo Colbe, partner i Grønland med ansvar for konsulentaktiviteterne og den offentlige sektor, på 00 299 56 27 70 - eller bcolbe@deloitte.dk, hvis du har konkrete spørgsmål til jobbet. Du kan læse mere om Deloitte på deloitte.dk og om karriere i Deloitte på karriere.deloitte.dk.

 

 
Ansøgningsfrist: 12-03-2018
Arbejdstid: Heltid
Arbejdsdage: Dag
Arbejdssted: Nuuk
Hjemmeside: http://karriere.deloitte.dk
Søg online: