Brænder du for it-sikkerhed og rådgivning om interne kontroller?

Deloitte Risk Advisory søger it-revisorer, som brænder for værdiskabende rådgivning indenfor interne kontroller og it.

What impact will you make?

Vil du gøre en forskel, mens du vokser i en dynamisk og inkluderende kultur funderet på samarbejde, nysgerrighed og høje ambitioner? Så er Deloitte stedet for dig. Vi sætter en ære i at se og frigive dit fulde potentiale og tilbyder dig et stærkt fagligt fællesskab, hvori du kan udfolde dine særlige interesser.

Dit team

Du vil blive en del af et stort kompetent team, der bistår vores kunder med at levere opgaver af enhver art, relateret til it-sikkerhed, herunder blandt andet de omtalte erklæringer og it-revision. Opgaverne løses i tæt samarbejde med vores kunder, hvilket stiller krav til dine samarbejdsevner, og din evne til at kommunikere og se løsninger. Herudover kræver jobbet tæt samarbejde med dine andre Deloitte kolleger, da en stor del af opgaverne løses på tværs af vores afdelinger i huset.

Du vil have base på vores kontor i Århus, men det forventes at du er fleksibel og kan løse opgaver i hele landet. Der kan endvidere forekomme enkelte årlige rejsedage ifm. aktiviteter i udlandet.

Dine opgaver

Du vil som medlem af vores Assurance, Technology & Data Risk team blive ansvarlig for levering af it-revisionsopgaver samt rådgivnings- og erklæringsopgaver inden for intern kontrol og it-sikkerhed. Opgaverne løses på tværs af brancher og virksomhedstyper, herunder bl.a. indenfor den finansielle sektor, og både i Danmark og globalt. Vores projekter varierer i omfang og involvering fra strategisk rådgivning til mere praktiske opgaver, der eksempelvis involverer samarbejde med vores finansielle revisor, omkring test af interne it-kontroller. Der er i jobbet fokus på spændingsfeltet mellem it og revision, herunder også afgivelse af erklæringer efter relevante internationale standarder på området.

Dine kvalifikationer

Du er måske nyuddannet Cand.merc.aud, eller har en længere videregående uddannelse indenfor it, og ønsker at prøve kræfter med it-revision og interne kontroller. Måske har du et par års erfaring med revision af processer og interne kontroller i større virksomheder, eksempelvis fra en intern revisionsafdeling, og har måske også et godt it-kendskab, men ikke nødvendigvis praktisk erfaring med it-revision.

Alternativt er du allerede it-revisor fra et af de større revisionsfirmaer eller en større intern revisionsafdeling. Du er sandsynligvis CISA certificeret, og har praktisk erfaring med planlægning og gennemførelse af forskellige typer af it-revisioner, erklæringsopgaver (f.eks. ISAE 3402-opgaver). Desuden har du et godt kendskab til og en naturlig interesse for internationale sikkerhedsstandarder som f.eks. ISO 27001.

Du har en sund interesse for it-sikkerhed, kan levere pragmatiske og værdiskabende løsninger og evner ubesværet at betjene kunder på både dansk og engelsk.

Som person er du ambitiøs, udadvendt og drevet af at løse komplekse og varierende opgaver for en bred vifte af kunder. Du går langt for at sikre, at dit arbejde bærer præg af høj kvalitet og overholder de fastsatte standarder og deadlines. Desuden er det vigtigt at du er en dreven holdspiller, som også evner selv at løbe bolden i mål når det er nødvendigt.

Deloitte Risk Advisory

Deloitte Risk Advisory er en del af Deloitte Danmark og et af Danmarks førende konsulenthuse. Vi er over 150 konsulenter i Risk Advisory, der hjælper vores kunder med at forbedre deres processer inden for cybersikkerhed, privacy, ISO27001, it-sikkerhed, risikostyring, internal audit, SAP-sikkerhed, antikorruption m.m.

Vi yder professionel rådgivning baseret på dyb faglig indsigt og indgående kendskab til en bred vifte af brancher og ydelser. Vi betjener et bredt udsnit af de største danske organisationer og virksomheder, for hvilke det er væsentligt at have et kendt og velkontrolleret sikkerhedsniveau. Sluttelig hjælper vi vores udenlandske kollegaer og udveksler erfaringer med dem, bl.a. gennem vores internationale Cyber Security Operations and Intelligence Centre.

Som medarbejder i en vidensvirksomhed, der er anerkendt for at yde kvalificeret rådgivning og dyb faglig indsigt, er det afgørende, at du er opdateret og besidder den nyeste viden og til stadighed udvikler nye kompetencer. Gennem uddannelse og ikke mindst udfordrende arbejdsopgaver udvikler du dig bredt som konsulent og i dybden inden for dit faglige speciale.

Vi stiller høje krav til faglighed, kvalitet og service for altid at være i stand til at give vores kunder den bedste løsning – også undervejs i processen. Derfor er det afgørende, at du altid overvejer, hvordan du løser en opgave bedst muligt – og så alligevel en tand bedre. Med denne tilgang får du rig mulighed for at prøve kræfter inden for mange forskellige discipliner. Der er masser af udfordringer, og du kan altid regne med, at der står kolleger klar til at hjælpe dig i processen. Du er ansvarlig for at løse dine opgaver, men du er aldrig alene om det.

Vi er en arbejdsplads, der kombinerer etik, seriøsitet og professionalisme med et åbent og uformelt miljø. Vi har fleksible arbejdsforhold, og du vil hurtigt mærke et godt sammenhold med dine kolleger, som udviser stor respekt for hinandens kompetencer.

Impact that matters

Vi er alle drevet af vores fælles formål – at gøre en forskel. Hver eneste dag. Vi måler succesen af vores løsninger på kvaliteten, integriteten og innovationen, og kun det bedste er godt nok. For vi vil ikke blot udvikle løsninger. Vi vil sætte et mærkbart aftryk, der skaber positive og afgørende forandringer både for menneskene omkring os, vores kunder og samfundet.        

Kontakt og ansøgning

Send os din ansøgning, dit CV samt andre relevante dokumenter ved at klikke på linket herunder. Ansøgningsfristen er 02.01.2018. Vi behandler ansøgningerne og indkalder løbende til samtale, og derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen hurtigst muligt. Du er velkommen til at kontakte Equity Partner, Thomas Kühn på telefon 30 93 62 27 eller Director, Michael Bagger på telefon 30 93 46 17, hvis du har konkrete spørgsmål til jobbet. Du kan læse mere om Deloitte på deloitte.dk og om karriere i Deloitte på karriere.deloitte.dk.

 
Ansøgningsfrist: 02-01-2018
Arbejdstid: Heltid
Arbejdsdage: Dag
Arbejdssted: Århus
Hjemmeside: http://karriere.deloitte.dk
Søg online: