Studentermedhjælper med talent indenfor tal og analyse og evne til at udfordre og tænke nyt i Finance

Tør du tænke nyt og udfordre gårsdagens løsninger? Er du proaktiv og tager selvstændigt ansvar for at løse dine opgaver i høj kvalitet? Smitter dit gode humør og sætter du en ære i at levere en god service hver eneste gang? - så er det måske dig vi leder efter.

Deloitte Finance i København søger dygtige studentermedhjælpere til at løse en række spændende opgaver i hhv. Commercial Insights og Strategic Projects. 

What impact will you make?

Vil du gøre en forskel, mens du vokser i en dynamisk og inkluderende kultur funderet på samarbejde, nysgerrighed og høje ambitioner? Så er Deloitte stedet for dig. Vi sætter en ære i at se og frigive dit fulde potentiale og tilbyder dig et stærkt fagligt fællesskab, hvori du kan udfolde dine særlige interesser. 

Dit team

Vi søger studenter til Commercial Insights teamet og Strategic Projects, der begge er dele af Finance afdelingen på i alt 40 personer. Du bliver en del af en kompetent, ambitiøs og social afdeling, der i øjeblikket gennemgår en større transformation mod at blive mere proaktiv, forretningsvendt og værdiskabende for ledelsen, de enkelte forretningsenheder og hele Deloitte Danmark. Strategic Projects leder og driver ad hoc projekter og ledelsessupport i Finance og varetager styring af diverse processer. Commercial Insights består af tre teams; Business Partering, Analytics og Commercial Excellence og har ansvaret for alle opgaver indenfor Business Finance og kommerciel optimering.

I Finance har vi et højt niveau af fagekspertise med mange spændende og udfordrende arbejdsopgaver. Vi arbejder dedikeret hver dag for at skabe værdi hos vores eksterne såvel som interne kunder i forretningen og ledelsen. Vi tilbyder en uformel arbejdsplads med en klar strategisk ambition og høj integritet. Du vil hurtigt få et stort netværk i organisationen.

Dine opgaver

Som studentermedhjælper i Commercial Insights eller Strategic Projects, vil du i samarbejde med Finance Business Partnerne, Commercial Excellence specialister og et team af analytikere, bistå med udarbejdelse af diverse finansielle og kommercielle analyser, rapporter, projekter og sparring. Du vil indgå i den daglige opgaveløsning, og deltage i en alsidig palette af opgaver for at supportere ledelsen og de fem forretningsområder i Deloitte. Dine primære opgaver vil være indenfor:

  • Rapportering af realiseret finansielle performance
  • Budgettering af finansiel performance og forretningsmæssige drivere
  • Opfølgning og afvigelsesforklaring på Budget
  • Performance Management
  • Udarbejde ad hoc rapporter og analyser
  • Procesoptimering
  • Deltage i projekter på tværs i Finance
  • Andet forefaldende arbejde

Da vi søger flere studenter til to teams, vil et match mellem kompetencer samt ambitioner og de enkelte opgaver, være en del af samtale processen.

Dine kvalifikationer

Du er i gang med en relevant uddannelse inden for finans, økonomi eller lignende, eksempelvis en cand.merc eller cand.polit og har minimum nogle år tilbage på studiet. Du interesserer dig for økonomistyring og har et indgående kendskab til opbygningen af såvel Profit & Loss som en Balance. Du brænder for at arbejde med analyser og Performance Management og derigennem sikre varig værdiskabelse i en spændende forretning under udvikling. Endvidere har du gode IT-kundskaber; er erfaren bruger i Excel og har som minimum et solidt kendskab til Power Point. Det er vigtigt, at du har gode kommunikative evner i skrift og tale både på dansk og engelsk.

For at kunne servicere forretningen bedst muligt, er det vigtigt, at du er fleksibel, omstillingsparat og samtidig serviceminded. Du skal motiveres af at arbejde i en travl hverdag, hvor prioriteringer ændres løbende og være interesseret i at tilegne dig nye kompetencer og viden om Deloittes arbejdsgange og processer. Som studentermedhjælper har du en struktureret tilgang til problemløsning, som du tilgår med godt humør, der gerne smitter af på andre. Du er kvalitetsbevidst i dine leverancer og sætter en dyd i at levere fejlfrit, samtidig med at du vægter god service højt. Du trives med at have ansvar og med at løse arbejdsopgaver selvstændigt.

Vi tilbyder

Vi tilbyder stillinger på forventeligt 15-20 timer i gennemsnit/uge, hvor du får muligheden for at blive en del af en spændende transformationsrejse i Finance. Når du har færdiggjort din uddannelse, er der gode muligheder for at du fortsætter i Deloitte som graduate, fastansat i Finance eller som konsulent, hvor din læring vil fortsætte.

Vores inkluderende kultur er kernen i Deloitte og grunden til, vi kan kalde os et af livets vigtigste fællesskaber for vores medarbejdere. Vi værdsætter diversitet i baggrunde, erfaringer og ideer, og fremelsker en kultur, hvori alle kan bringe deres autentiske jeg med på arbejde. Vi tror på, at ledelse eksisterer på alle niveauer. Derfor dyrker vi en kultur, hvori du opmuntres til at tage ansvar og lede på netop dit udviklingsniveau.

Impact that matters

Vi er alle drevet af vores fælles formål – at gøre en forskel. Hver eneste dag. Vi måler succesen af vores løsninger på kvaliteten, integriteten og innovationen, og kun det bedste er godt nok. For vi vil ikke blot udvikle løsninger. Vi vil sætte et mærkbart aftryk, der skaber positive og afgørende forandringer både for menneskene omkring os, vores kunder og samfundet.

Kontakt og ansøgning

Send os din ansøgning, dit CV samt andre relevante dokumenter ved at klikke på linket herunder. Hvis du har konkrete spørgsmål til jobbene er du velkommen til at kontakte Manager, Head of Strategic Projects, Alex Blicher Hansen på telefon 30 78 20 70 eller mail alehansen@deloitte.dk, eller Director, Head of Commercial Insights, Lærke Aagaard Reenberg på telefon 30 93 40 49 eller mail lreenberg@deloitte.dk. Du kan læse mere om Deloitte på deloitte.dk og om karriere i Deloitte på karriere.deloitte.dk. Vi behandler ansøgningerne og indkalder til samtaler løbende, og derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen hurtigst muligt. Annoncen lukkes når de rette kandidater er fundet.

 
Ansøgningsfrist: 25-12-2017
Arbejdstid: Deltid
Arbejdsdage: Dag
Arbejdssted: København
Yderligere oplysninger fås hos:
Alex Blicher Hansen
Mobil: +45 30 78 20 70

Lærke Louise Aagaard Reenberg
Mobil: +45 30 93 40 49

Hjemmeside: http://karriere.deloitte.dk
Søg online: