Deloitte søger HR konsulent til vores Employee Lifecycle team

Deloittes HR-afdeling, HR & Talent, er midt i en spændende transformation, hvor der er fokus på at skabe nye muligheder ved at udfordre status quo. Vores mål er at levere excellente løsninger i alle aspekter, der supporterer vores kunder i forretningen bedst muligt. Vi er påbegyndt rejsen og har brug for flere talentfulde kolleger, der er klar til at hoppe i arbejdstøjet.

 

What impact will you make?

Vil du gøre en forskel, mens du vokser i en dynamisk og inkluderende kultur funderet på samarbejde, nysgerrighed og høje ambitioner? Så er Deloitte stedet for dig. Vi sætter en ære i at se og frigive dit fulde potentiale og tilbyder dig et stærkt fagligt fællesskab, hvori du kan udfolde dine særlige interesser.

 

Dit team

HR & Talent supporterer Deloittes 11 kontorer og 2.650 medarbejdere med alle HR-opgaver, lige fra tiltrækning og onboarding, til performance management og kompetenceudvikling. Som konsulent i teamet Employee Lifecycle, der er maskinrummet i HR & Talent, får du muligheden for at levere ydelser inden for hele medarbejderens livscyklus i Deloitte. Vi er ansvarlige for alle former for personalerelaterede opgaver og samarbejder tæt med vores HR Business Advisors, juridiske team og andre kolleger for at sikre, at der er styr på håndteringen af vores medarbejdere i Deloitte.

Du vil blive en del af et team på 5, som supporterer hver sin del af forretningen, og der vil samtidig være plads til både fleksibilitet og fordybelse i mere komplekse problemstillinger og projekter - såsom mobility, arbejdsmiljø, holdningsundersøgelse, procesoptimering og opdatering af medarbejdervilkår. Teamet har et stærkt forretningsfokus, faglig stolthed og fællesskabsfølelse.

Vores inkluderende kultur er kernen i Deloitte og grunden til, vi kan kalde os et af livets vigtigste fællesskaber for vores medarbejdere. Vi værdsætter diversitet i baggrunde, erfaringer og ideer og fremelsker en kultur, hvori alle kan bringe deres autentiske jeg med på arbejde.

 

Dine opgaver

Som konsulent i Employee Lifecycle får du en udfordrende og afvekslende arbejdsdag, hvor du leverer kerneydelser via et internt helpdesk supportsystem.

Vores ydelser omfatter blandt andet udarbejdelse af ansættelseskontrakter og tillæg samt vejledning af ledere og medarbejdere inden for ansættelsesforhold, benefits, ferie, sygdom og barsel. Vi sikrer at forretningen efterlever personalepolitikker og har andre koordinerende og administrative dag-til-dag opgaver. 

Vi tror på, at ledelse eksisterer på alle niveauer. Derfor dyrker vi en kultur, hvori du opmuntres til at tage ansvar og lede på netop dit udviklingsniveau. Vi tilbyder masser af udfordringer og udvikling, og du har mulighed for at være med til at udvikle og forandre HR & Talent i Deloitte.

 

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os at du har en lang videregående uddannelse, som for eksempel cand.merc.HRM, cand.merc.psyk, cand.merc.jur., cand.ling.merc. eller lignende. Du behersker dansk og engelsk på højt niveau både mundtligt og skriftligt.

Du har muligvis nogle års erfaring fra en lignende stilling, eller også er du nyuddannet og har den rette indstilling og de rette menneskelige kompetencer. Det er et krav, at du trives ved at arbejde med administrativ HR.

Vi ønsker, at du har et godt kendskab til funktionærloven, og at du er god til at forstå kundens behov og er serviceminded i dit arbejde. Du formår at bevare overblikket og kan strukturere og prioritere dine opgaver effektivt. Desuden tager du forandringer med et smil og er vant til at arbejde i et højt tempo.

Impact that matters

Vi er alle drevet af vores fælles formål – at gøre en forskel. Hver eneste dag. Vi måler succesen af vores løsninger på kvaliteten, integriteten og innovationen, og kun det bedste er godt nok. For vi vil ikke blot udvikle løsninger. Vi vil sætte et mærkbart aftryk, der skaber positive og afgørende forandringer både for menneskene omkring os, vores kunder og samfundet.

                     

Kontakt og ansøgning

Send os din ansøgning, dit CV samt andre relevante dokumenter ved at klikke på linket herunder. Ansøgningsfristen er søndag d. 29. oktober 2017. Vi behandler ansøgningerne og indkalder løbende til samtale, og derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen hurtigst muligt. Du er velkommen til at kontakte teamleder Henriette Møller Christensen på telefon 30 93 45 00, hvis du har konkrete spørgsmål til jobbet. Du kan læse mere om Deloitte på deloitte.dk og om karriere i Deloitte på karriere.deloitte.dk.

 

 
Ansøgningsfrist: 29-10-2017
Arbejdstid: Heltid
Arbejdsdage: Dag
Arbejdssted: København
Yderligere oplysninger fås hos:
Henriette Møller Christensen
Telefon: +45 30934500

Hjemmeside: http://karriere.deloitte.dk
Søg online: