Deloitte søger Legal Counsel til intern risk-afdeling (Quality Risk & Security)

Deloitte søger en jurist med indsigt i persondatabeskyttelse og med nogen praktisk erfaring med aftaleindgåelse til en intern funktion som Legal Counsel i vores QRS-afdeling, der varetager en række interessante opgaver inden for risk management. Der er tale om en stilling med høj grad af selvstændighed og fleksibilitet i et spændende fagligt miljø og med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Juridisk bistand til aftaler, udbud, persondatabeskyttelse og ad hoc rådgivning
Som Legal Counsel kommer du til at bistå afdelingens to advokater med at varetage den interne advokatfunktion i Deloitte og herunder rådgive og understøtte forretningen i relation til aftaler med kunder, underleverandører og andre samarbejdspartnere og i relation til persondatabeskyttelse m.m. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • At rådgive om og bistå med indgåelse af aftaler, herunder databehandleraftaler, med kunder og underleverandører og andre samarbejdspartnere med henblik på at sikre klare, entydige og hensigtsmæssige aftaler som led i vores risikostyring
  • At være med til at indføre og vedligeholde et nyt kontraktstyringssystem
  • At bistå Deloittes Privacy Officer (advokat) med implementering af den nye EU-forordning om databeskyttelse i samarbejde med andre dele af forretningen og i samarbejde med de andre europæiske firmaer i Deloitte-netværket.

Som Legal Counsel vil du supportere partnerne i Deloitte med indgåelse af aftaler. Du får således en bred kontaktflade i Deloittes organisation og dermed mulighed for at opnå stor indsigt i forretningen.

Jurist med erfaring i aftaleindgåelse og viden om persondatabeskyttelse
Med en baggrund som jurist har du specialiseret dig i erhvervsretlige forhold, herunder ikke mindst aftaleret. Vi forestiller os, at du har 1 – 3 års praktisk erfaring med rådgivning om indgåelse af aftaler. Vi lægger vægt på, at du har viden om persondataret, hvorimod praktisk erfaring med persondataret ikke er afgørende.

Som person karakteriseres du ved at være:

  • Resultatorienteret uden at gå på kompromis med kvalitet og præcision
  • Struktureret og systematisk i din opgaveløsning
  • Samarbejdsorienteret og positivt indstillet over for at varetage en support-orienteret rolle
  • Fleksibel i forhold til udvikling af arbejdsopgaver og –indhold
  • Engageret og motiverende, kombineret med et godt humør
  • God til at kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk

Deloitte tilbyder plads for udvikling
Vi tilbyder dig en spændende stilling med stort ansvar og mulighed for indflydelse i en dynamisk virksomhed, der er i konstant udvikling. Du kommer til at arbejde i en landsdækkende risk-afdeling med en stor international berøringsflade, idet Deloitte DK er en del af Deloitte Nordic og Deloitte North West Europe. Du vil få spændende udfordringer og store muligheder for personlig udvik¬ling. I Deloitte har vi en uhøjtidelig kultur med respekt for den enkelte, og vi lægger vægt på det hele menne-ske og på, at der er balance mellem arbejde og fritid.

 
Ansøgningsfrist: 01-11-2017
Arbejdstid: Heltid
Arbejdsdage: Dag
Arbejdssted: København
Yderligere oplysninger fås hos:
Helene Ravn
Telefon: +45 21 67 83 82

Jan Bo Hansen
Telefon: +45 36 10 37 87

Hjemmeside: http://karriere.deloitte.dk
Søg online: