Deloitte Consulting søger en erfaren og serviceminded Executive Assistant

Til en stilling som Executive Assistant søger vi lige nu en udadvendt, struktureret og selvstændig kollega til vores team, der består af 12 personer. Fleksibilitet, godt humør med et højt energi-, kvalitets- og serviceniveau er alle nøgleord, der kendetegner dig som person.

Karriere i Deloitte Consulting
Kunne du tænke dig at blive en del af et team i en central administrativ funktion i en af Danmarks førende konsulenthuse, og trives du med en dynamisk og alsidig hverdag med mange bolde i luften, så læs videre her.

Jobbet
Dine arbejdsopgaver vil primært omfatte:

  • administrative opgaver, inkl. kalenderstyring, mødekoordinering, rejseplanlægning mv.
  • understøttelse på diverse danske og nordiske ledelsesmøder, inkl. forberedelse af materiale, deltagelse, referatskrivning samt opfølgning på møderne.
  • korrekturlæsning af diverse dokumenter og præsentationer på dansk og engelsk samt lingvistisk sparring.
  • planlægning og afvikling af større arrangementer og konferencer.
  • understøttelse af diverse opgaver for ledelsen.
  • udførelse af projektrelaterede opgaver i samarbejde med det øvrige team.

 
Kvalifikationer
Vi forventer, at du:

  • har nogle års erhvervserfaring fra en lignende stilling.
  • behersker engelsk på højt niveau både mundtligt og skriftligt.
  • har godt kendskab til Microsoft Office pakken generelt, herunder Word og Excel samt PowerPoint.
  • arbejder selvstændigt og er proaktiv i din opgavetilgang.
  • er omgængelig, professionel og formår at begå dig på tværs af organisationen.

Som person er du:

  • serviceminded og fleksibel.
  • detaljeorienteret, struktureret og grundig.
  • i stand til at bevare overblikket i selv pressede situationer – og det gode humør.

 
Vi forestiller os desuden, at du har en kandidatgrad inden for kommunikation, sprog eller lignende. Det er et succeskriterie, at du etablerer et godt samarbejde med det øvrige team, tager ansvar for egne opgaver og følger dem til dørs.

Vi kan tilbyde dig en stilling i et travlt miljø med en bred kontaktflade, højt til loftet, og hvor du også selv har mulighed for at præge dine arbejdsopgaver. Derudover vægter vi et sundt arbejdsmiljø højt, dog må fleksibilitet i forhold til arbejdstiden påregnes i perioder grundet opgavernes omfang og art.

Ansøgning
For at komme i betragtning til stillingen er det et krav, at du sender os ansøgning, cv samt karakterudskrifter fra både bachelor- og kandidatuddannelse via deloitte.dk senest den 2. juli 2017. Der vil løbene blive indkaldt til samtaler.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du også velkommen til at ringe til Executive Assistant Maria Petersen, tlf. 3093 4805.

Tiltrædelse: Snarest muligt

Deloitte Consulting
Deloitte Consulting er en del af Deloitte Danmark og er et af Danmarks førende konsulenthuse. Vi er over 600 konsulenter, der hjælper vores kunder med at realisere deres strategiske mål gennem rådgivning baseret på dyb faglig indsigt og indgående kendskab til en bred vifte af brancher. Vi leder, styrer og gennemfører projekter for en række af Danmarks største virksomheder inden for produktion og handel samt i den finansielle sektor og for ministerier, styrelser, regioner og kommuner.

Vi stiller høje krav til faglighed, kvalitet og service for altid at være i stand til at give vores kunder den bedste løsning, også undervejs i processen. Derfor er det afgørende, at du altid overvejer, hvordan du løser en opgave bedst muligt – og så alligevel en tand bedre. Med denne tilgang får du rig mulighed for at prøve kræfter inden for mange forskellige discipliner. Der er masser af udfordringer, og du kan altid regne med, at der står kolleger klar til at hjælpe dig i processen. Du er ansvarlig for at løse dine opgaver, men du er aldrig alene om det.

I Deloitte Consulting vægter vi det sociale miljø højt. Hvis du har lyst, kan du være med til eksempelvis at løbe, spille squash, smage på vin eller gå i biografklub med kollegerne. Du bruger en del tid sammen med dine kolleger, og derfor er det også vigtigt at arbejde og udvikling suppleres med sociale aktiviteter og godt sammenhold.

 
Ansøgningsfrist: 02-07-2017
Arbejdstid: Heltid
Arbejdsdage: Dag
Arbejdssted: København
Yderligere oplysninger fås hos:
Maria Petersen
Mobil: +45 30 93 48 05

Hjemmeside: http://karriere.deloitte.dk
Søg online: