Vil du være en del af forretningsudviklingen i Deloitte Sales? Vi søger en studentermedhjælper til vores Account Management team

Er du dygtig på dit studie? Har du opnået solide salgsresultater i tidligere ansættelser? Og har du ambitioner om at gøre karriere inden for Salg, Account Management og Key Account Management i rådgivnings- og konsulentbranchen? Så læs videre her.

Jobbet
I Deloitte Sales arbejder vi proaktivt med salg og forretningsudvikling. En af dine primære arbejdsopgaver vil være identificeringen, kvalificeringen og etableringen af kundemøder på beslutningstagerniveau. Men du vil også komme til at løse et bredt spektrum af research- og analyseopgaver, som løses i samarbejde og dialog med afdelingens konsulenter og øvrige studentermedhjælpere. Du vil derfor, når erfaringen tillader det, arbejde som generalist i Deloittes omfattende services, og som specialist inden for salgsprocesser. Relationsopbygning og netværk vil derfor være en væsentlig del af din hverdag, både internt i forretningen og eksternt. 

Du vil det første år få en intensiv oplæring i Deloittes ydelser og herefter indgå i et fast team, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med en Account Manager. Der vil på sigt også være mulighed for at deltage i salgsmøder og andre kundeaktiviteter.

Vi forventer du kan arbejde mellem 20-25 timer om ugen.

For den rette kandidat vil der være særdeles gode muligheder for fastansættelse efter endt studie.

Den ideelle kandidat

  • Du er netop startet på, eller godt i gang med, din bacheloruddannelse eller en tilsvarende uddannelse - og har en ambition om at fortsætte på en relevant overbygning
  • Du har indgående erfaring med salg, telemarketing og/eller mødeetablering
  • Du har opnået solide resultater i tidligere ansættelser
  • Du ligger på et højt niveau i din årgang målt på akademiske resultater
  • Du har en stærk forretningsmæssig og strategisk forståelse og kan sætte dig ind i komplekse forretningsmæssige områder

Personlige kvalifikationer

  • Du brænder for salg og er dygtigt til at skabe relationer og netværk
  • Du er ambitiøs, engageret og har personlig gennemslagskraft
  • Du formår at balancere et højt aktivitetsniveau med høj kvalitet
  • Du er serviceminded, løsningsorienteret, struktureret og vedholdende
  • Du trives med at arbejde i en større organisation, hvor forventningerne altid er høje
  • Du er resultatorienteret - og trives med at blive målt på din performance

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig et krævende og udfordrende studiejob med store udviklings- og karrieremuligheder samt en stejl læringskurve. Du bliver en del af en dynamisk, ambitiøs og erfaren afdeling, der lægger stor vægt på høj kvalitet og tempo i alle sammenhænge.

Vi har et stærkt socialt miljø og en uformel omgangstone. Du bruger en del tid sammen med dine kollegaer, og derfor er det naturligvis også vigtigt, at arbejde og udvikling suppleres med et godt sammenhold og tilhørende sociale aktiviteter. Arbejdet foregår i et internationalt miljø med kollegaer, modparter og samarbejdspartnere på beslutningstagerniveau i danske virksomheder.

Ansøgning og ansættelse
Ønsker du at søge jobbet som Account Management Assistant, så send din ansøgning, CV samt eksamenspapirer via vores online ansøgningsfunktion.

Ansøgningsfristen er fredag d. 30. juni 2017, men vi behandler indkomne ansøgninger løbende. Stillingen er med opstart d. 1. september 2017.

Har du spørgsmål til stillingen er du mere end velkommen til, at rette henvendelse til Mike Bärthel på tlf. 31 39 50 60.

Læs mere om Deloitte på www.deloitte.dk og om karriere i Deloitte på www.karriere.deloitte.dk.

 
Ansøgningsfrist: 30-06-2017
Arbejdstid: Deltid
Arbejdssted: København
Yderligere oplysninger fås hos:
Mike Bärthel
Mobil: +45 31 39 50 60

Hjemmeside: http://karriere.deloitte.dk
Søg online: