Til tops på talent - Deloitte Consulting, CFO Finance Graduate Programme 2017 - København

Har du et økonomisk mindset, og ønsker du at sætte turbo på din karriere? Bliv en del af et stærkt graduatehold, hvor det faglige og det sociale går hånd i hånd. Du får indflydelse på din egen udvikling, og du bliver en del af en kultur, hvor sparring og feedback er en stor del af hverdagen.

CFO Finance er en del af Deloitte Consulting, CFO Services. CFO Finance er Danmarks førende leverandør af operationelle økonomikonsulenter til danske og internationale virksomheder i både den offentlige og den private sektor. Vi mestrer de klassiske discipliner indenfor operationel finance og business finance, og vi leverer løsninger til vores kunder, der optimerer økonomifunktionen, skaber indsigt og understøtter forandring. Vores forretningsmodel er baseret på konsulenter, der lever og ånder for at give kunderne med- og modspil. Vi arbejder tæt sammen med virksomhedens beslutningstagere, og vi er med helt inde i maskinrummet, når en deadline skal overholdes, en rapport skal udarbejdes, eller en proces skal optimeres.

CFO Finance Graduate Programme
Som graduate i Deloitte er læringskurven stejl, og din udvikling er i fokus. Fra din første dag arbejder du som operationel økonomikonsulent, og du får bred indsigt i forskellige brancher og virksomheder. Det sikrer dig en solid forståelse af CFO’ens opgavepalet.

I CFO Finance Graduate Programme har vi fokus på dit talent, og du bliver en del af vores CFO Academy, hvor du får viden og læring omkring en lang række relevante emner i forhold til at arbejde som konsulent indenfor CFO’ens område.

Vi har en stærk performancekultur, og vi ved, at du performer bedst, når vi arbejder som et team og støtter op om hinanden. Din sociale og personlige udvikling har derfor højeste prioritet, da det er dig som konsulent, der gør en forskel for vores kunder. CFO Finance Graduate Programme er en unik adgangsbillet til et stærkt netværk af erfarne konsulenter og andre graduates, der flytter dig og dine kompetencer til nye højder. Vores kultur er basereret på anerkendelse, samarbejde, humor og sparring, og der afholdes sociale arrangementer flere gange månedligt.

Vi tilbyder

  • Du bliver en del af en gruppe dedikerede graduates i Danmarks største konsulenthus, hvor der er store forventninger til dig og store muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Du indgår i et uddannelsesforløb, der skræddersys til dig, hvori du tilegner dig grundlæggende kompetencer og den nyeste viden om kunder, markeder og industrier.

Din profil

  • Du brænder for regnskab, økonomistyring og
    con­trolling
    og har en høj faglighed.
  • Du trives i en omskiftelig hverdag og møder folk i øjenhøjde.
  • Du har et stort drive og er motiveret til at gøre en forskel for kunder, kolleger og dig selv.
  • Du er analytisk og ivrig efter at omsætte tanker og ideer til konkret handling og anvendelige løsninger til vores kunder.
  • Du studerer på din kandidatuddannelse eller har netop færdiggjort den (fx cand.merc., cand.oecon., cand.polit.).
  • Du har opnået gode resultater på dit studie.
  • Du har formentlig brugt din teori i praksis gennem studiearbejde, hvor du har skabt gode resultater.

Ansøgning og ansættelse
Send os din ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter via onlineansøgningsfunktionen. Vi behandler ansøgningerne og indkalder til samtaler løbende. Derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen hurtigst muligt. CFO Finance Graduate Programme starter primo september 2017 med mulighed for tiltrædelse før.

Hvis du vil vide mere om jobbet og rollen som konsulent, er du velkommen til at kontakte Rasmus Bech Andersen på telefon 30 32 81 03.

 
Ansøgningsfrist: 31-08-2017
Tiltrædelse: 01-09-2017
Arbejdstid: Heltid
Arbejdsdage: Dag
Arbejdssted: København
Hjemmeside: http://karriere.deloitte.dk
Søg online: